CSR Speed Dating for virksomheder

For dig som virksomhed er der en række oplagte fordele ved at deltage i CSR Speed Dating arrangementet. Et udsnit er nævnt i invitationen og gengivet nederst på denne side.

Herunder får du et uddybende overblik over argumenterne for at deltage i CSR speed dating arrangementet:

  • Din virksomhed påtager sig et synligt socialt ansvar
  • Din virksomhed er med til at støtte lokalsamfundet, som virksomheden er en del af. Virksomheden er med til at opretholde og skabe sammenhængskraft og overlevelse for nogle af de vigtige organisationer i lokalområdet
  • Din virksomhed får mulighed for at netværke med andre virksomheder, der også ønsker at tage et socialt ansvar
  • Medarbejdere i virksomheden og omverden får gode historier at fortælle om virksomheden, hvilket skaber respekt udefra og stolthed indadtil
  • Det frivillige arbejde er noget der af medarbejdere "nævnes over for andre"
  • De gode historier og et godt omdømme betyder, at netop din virksomhed skiller sig ud fra mængden
  • Din virksomhed får mulighed for at profilere sig som en arbejdsplads, der engagerer sig
  • Din virksomhed gør noget proaktivt, fordi den forholder sig proaktivt til de vanskeligheder, som mange mennesker møder. Fx skilsmisse, tab, alkohol eller stress. Din virksomhed er med til at sikre, at lokalsamfundet har tilbud, når der er behov for det.
  • Din virksomheds CSR-profil kan være med til at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere
  • Din virksomhed får mulighed for at kompetenceudvikle medarbejdere - fx lederansvar til medarbejdere eller mulighed for erfaring ifbm. oplæring og kommunikation med folk uden for ens eget felt

I invitationen står der følgende:

Arrangementet er for virksomheder, der lægger vægt på samt gerne vil give udtryk for,

  • At virksomheden påtager sig et socialt ansvar
  • At virksomheden støtter og engagerer sig i lokalsamfundet

Derudover er deltagelse,

  • En nem, tilgængelig og uforpligtigende måde at udvise socialt ansvar og dermed styrke eller etablere en CSR-profil
  • En oplagt mulighed for at skabe gode historier om virksomheden - både internt og eksternt
  • En mulighed for at kompetenceudvikle medarbejdere
  • En mulighed for at få erfaring/kontakter inden for frivilligområdet

Se fanen cases for eksempler på hvad virksomheder og foreninger har fået ud af samarbejdet ved sidste event i 2013.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål til CSR Speed Dating, er du velkommen til at kontakte os.

> Kontakt os